Pris på busbilletter stiger igen

Passagerer i kø til en bus på Nørreport Station i København. - Arkivfoto: Claus Lunde
Passagerer i kø til en bus på Nørreport Station i København. - Arkivfoto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

Politikerne i hovedstadsområdet lægger nu op til at kræve endnu flere penge for at køre med bus og tog. Det sker, til trods for at priserne er steget op til fire gange mere end den almindelige prisudvikling de seneste ti år. Fremmer ikke lysten Fra 1. januar 2006 stiger prisen for at køre i bus, S-tog og med metro efter planen med 3,5 procent. For eksempel vil en billet til to zoner koste 18 kroner, mens vi skal punge ud med 155 kroner for et gult klippekort til tre zoner. Et månedskort til hele hovedstaden kan ryge op på 1.100 kroner. »Politikerne fremmer ikke folks lyst til at bruge den kollektive trafik ved på den ene side at hæve priserne igen og på den anden side levere en ringere service til borgerne med forsinkelser, aflysninger osv.«, siger Oli Madsen, professor på Danmarks Tekniske Universitet. S: 'Uretfærdigt' Prisernes himmelflugt øger uligheden i samfundet, da primært ældre, studerende og andre grupper med lav indkomst kører med bus og tog, siger næstformand i Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen. Partiet vil - som bebudet i denne uge - fryse taksterne fast på det nuværende niveau for at kompensere for de seneste års prishop og kommer med et bud på finansieringen i sit udspil til finansloven. »Regeringen har givet los for brugerbetalingen for de fattige, mens de rige nyder godt af skattestop og skattelettelser. Det er uretfærdigt«, siger Sass Larsen. Kræver flere penge Hans partikammerat, overborgmester Lars Engberg, hilser forslaget velkomment, men understreger, at det kræver, at politikerne på Christiansborg bevilger langt flere penge til kollektiv trafik i hovedstaden. Trafikminister Flemming Hansen (K) afviser i en skriftlig kommentar forslaget fra S: »Trafikselskaberne kommer til at mangle et betydeligt indtægtsprovenu, som enten må modsvares af et dårligere serviceniveau i den kollektive trafik eller et øget offentligt tilskud og dermed en nedprioritering af andre offentlige serviceydelser«. Regeringen fjernede et tilskud på 100 millioner kroner årligt til HUR forrige år, hvorefter priserne i 2004 steg med 12 procent - den største stigning i årevis. Bent Larsen (V), formand for HUR's trafikudvalg, understreger, at stigningen i 2006 alene modsvarer ekstra udgifter til løn, benzin osv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her