Under halvdelen af Socialdemokratiets vælgere tror på Helle Thorning-Schmidts erklæring om, at hun kan slå statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i den næste valgkamp. Spørger man alle danskere, tror blot 22 pct. på den ny S-formands vinderchancer. 66 pct. afviser, at hun kan besejre statsministeren, mens 12 pct. er i tvivl. Det fremgår af en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Blot 43 pct. af de vælgere, der ville stemme socialdemokratisk ved et folketingsvalg nu, svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokratiet med Helle Thorning-Schmidt i spidsen vil kunne vinde over Venstre. 46 pct. af de socialdemokratiske vælgere mener, at hun ikke vil kunne slå statsministeren, mens 11 pct. er i tvivl. Ikke den rette leder Målingen afslører samtidig, at 35 pct. af de erklærede socialdemokratiske vælgere mener, at Helle Thorning-Schmidt ikke er den rette leder af Socialdemokratiet. Af disse foretrækker mere end hver tredje Frank Jensen, der tabte formandsvalget som efterfølger for Mogens Lykketoft. Selv om danskerne spår Helle Thorning-Schmidt ringe vinderchancer, mener blot 18 pct., at hun klarer sig dårligt eller meget dårligt. Hver tredje svarer 'hverken eller', mens 4 af 10 mener, at hun klarer sig godt eller meget godt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























