Imamer uenige om Venstres krav til indvandrere

Lyt til artiklen

Et dansk statsborgerskab kan ikke gradbøjes. Det mener imam Abdul Wahid Pedersen og tager dermed skarpt afstand fra et forslag fra Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, om at indføre troskabserklæringer for nye indvandrere samt at fratage dem deres statsborgerskab, hvis de opildner eller deltager i terroraktioner. »Er man dansk statsborger, så er man dansk statsborger. Og så gælder de samme regler og love for alle. Man kan ikke begynde at graduere statsborgere i forskellige klasser og sige, at nogle er statsborgere på særlige betingelser«, siger Abdul Wahid Pedersen til Ritzau. Demokratisk flertal Imam Ahmed Abu Laban ser derimod intet galt i forslaget, der blev fremsat i dagens Politiken, hvis der vel at mærke er demokratisk flertal bag. »Hvis politikere og eksperter i et land finder, at der er en fare, er de i deres fulde ret til at tage de skridt, de mener, der skal til for at sikre sig. Nye indvandrere kan så vælge at acceptere kravet eller forlade landet igen«, siger han. Han erkender, at det umiddelbart kan se ud som en overreaktion og synes diskriminerende, men hvis et flertal i Folketinget eller en folkeafstemning beslutter det, vil det være flertallets interesse, mener Ahmed Abu Laban.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her