Inden for to år døde otte psykisk syge patienter fra behandlingscentret Sundbygaard uventet - det vil sige, at de ikke har lidt af en kritisk sygdom, men er døde ved for eksempel en ulykke, en overdosis eller ved selvmord. Formanden for SIND København og pårørende til de døde mener, at der i flere af sagerne kan have være tale om overmedicinering. Men Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, har undersøgt fem af dødsfaldene og kan i tre af tilfældene konstatere, at patienterne ikke er døde af forgiftning. »Der er ikke noget i de fem tilfælde, der gør mig urolig. I HS har vi konkret undersøgt omstændighederne omkring de to dødsfald, der har fundet sted på Amager Hospital«. Naturlig død »I det ene tilfælde er der konstateret en naturlig dødsårsag, mens det andet dødsfald endnu ikke er færdigundersøgt«. »De andre patienter er ikke døde på Amager Hospital, men vi er dog bekendte med, at den ene patient er død efter lang tids sygdom, den anden skulle være død ved et ulykkestilfælde, mens man afventer obduktionsrapporten fra den sidste«, siger Kristen Kistrup, psykiatrisk overlæge i HS. Redegørelse HS skal inden på torsdag redegøre for, om fejl og svigt har været årsagen til de to dødsfald på Amager Sygehus. Seks andre tilfælde er indtruffet på Sundbygaard, og her er det derfor embedslægen, der skal levere en redegørelse til Københavns Kommune. Siden 1998 er omtrent 44 psykisk syge uventet døde på behandlingscentre i Københavns Kommune.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























