Kristne missionærer stormer frem i Danmark

Hver tredje kirkegænger på en helt almindelig søndag i København går i en af de mange kristne indvandrermenigheder, der de senere år har slået rod i Danmark. De udenlandske prædikanter nøjes nemlig ikke med at missionere blandt deres egne herboende landsmænd. Også masser af etniske danskere føler sig tiltrukket af de livlige og farverige kirker. Gospel og musik Der er mindst 150 kristne indvandrerkirker i Danmark, og de fleste er uafhængige evangeliske kirker med et karismatisk præg. De tager Bibelen bogstaveligt, holder gudstjenester med gospel og musik og opretholder et højt aktivitetsniveau, som drager mange etniske danskere. »Vores arv er jo den danske folkekirke, men dens form for gudstjeneste tiltrækker ikke særlig mange. Indvandrerkirkernes gudstjenester med deres sang og musik appellerer til mange flere sanser. Der er også et stærkt fællesskab, og kirkerne er gode til at involvere folk i opgaver. Folk føler sig set på en helt anden måde«, siger lederen af Tværkulturelt Center i København, Birthe Munck-Fairwood, som har skrevet en bog om indvandrerkirkerne. Stor vægt på mission De mange indvandrerkirker lægger stor vægt på mission, og mange af de udenlandske præster fra Afrika, Asien eller Latinamerika ser det som en opgave af bringe troen tilbage til de vestlige samfund, som efter deres mening er blevet åndeligt fattige og alt for materielt orienterede. »Europæerne har så meget, at de har vendt ryggen til Gud. Engang var det jer, der bragte os budskabet om Jesus. Nu er vi kommet for at sige tak, og ved samme lejlighed vil vi gerne bringe budskabet tilbage. Vi har meget at give Danmark«, siger den ghanesiske præst Tony Acheampong fra The International Baptist Church i København. Folkekriken er for blid Den indiskfødte præst fra Ravi Shandran kan godt forstå, at mange danskere kommer i hans menighed The International Christian Community. »Folkekirkens stemme er alt for blid, den mangler udtryk«, siger han. »Hos os har vi trommer, rytmer og en masse larm. Det skal da være hamrende sjovt at gå i kirke. Vi har selvfølgelig den samme Gud; jeg spiser ham bare med et ordentligt stænk hot chili«.