Socialdemokraterne kræver takststop

»Vi kan se, at skattestoppet har social slagside. En enkel måde at gøre noget ved det på er at indføre et takststop«, siger Helle Thorning-Schmidt.   Foto: Jens Dresling.
»Vi kan se, at skattestoppet har social slagside. En enkel måde at gøre noget ved det på er at indføre et takststop«, siger Helle Thorning-Schmidt. Foto: Jens Dresling.
Lyt til artiklen

Når folk med høje indkomster får mere ud af skattestop og skattelettelser end lavtlønnede og mennesker på overførselsindkomst, må der modvægt til, mener Socialdemokraterne. Det skal ske i form af et stop for prisstigninger på bus, tog, daginstitutionspladser og brugerbetaling for voksen- og efteruddannelse. Social slagside »Hvis regeringen vil fastholde sit meget skarpe skattestop, bør det i det mindste kombineres med et takststop, for det vil betyde, at også dem, der ikke får glæde af skattestoppet, får en økonomisk fordel«, siger formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt. Accepterer I dermed regeringens skattestop, som I hidtil har været imod?

»Ikke som regeringen fremlægger det, nej. Men det er irrelevant for det her«. I har opgivet at ændre på skattestoppet? »Vi har ikke opgivet at diskutere det, men vi må konstatere, at regeringen fastholder skattestoppet, og så siger vi: Det har sociale slagsider, men det kan kombineres med et takststop - det vil gøre det mere socialt retfærdigt«, siger Helle Thorning-Schmidt. »Vi kan se, at skattestoppet har en social slagside. Det vil vi gerne gøre noget ved. En enkel måde at gøre noget ved det på, er at indføre et taksstop«. Pia Kjærsgaard: Useriøst Også Dansk Folkeparti, der har lagt stemmer til skattestoppet, har været ude med kritik af, at det rammer skævt. Men partiformand Pia Kjærsgaard har ikke meget tilovers for S-kravet: »Det er jo nemt for S at foreslå hvad som helst når som helst. De har ikke taget ansvar for noget som helst, så det kan jeg ikke tage særlig seriøst«, siger hun. Men den generelle udvikling med voksende ulighed i Danmark, der også skyldes boligmarkedets begunstigelse af ejere og at stigningen i overførselsindkomster ikke er fulgt med lønudviklingen, bryder hun sig ikke om. »Vi står bag skattestoppet, og det giver gang i hjulene. Men man må også konstatere, at forskellen til en førtidspensionist i lejebolig er blevet større, og vi føler som parti, at det kører for skævt«, siger Kjærsgaard. Moderat vindersag Professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, påpeger, at i forhold til den samlede ulighed betyder skattestoppet langt mindre end boligmarkedet: »Skattestoppet i den forbindelse er toppen af det, men mere er det heller ikke«. Men han vurderer alligevel, at S-forslaget vil hjælpe nogle og falde i god jord hos befolkningen. »Nogle grupper vil kunne føle det. Og folk er positivt stemt overfor offentlig transport, så det er en moderat vindersag, men ikke noget der vil sende Helle Thorning-Schmidt direkte i statsministerstolen«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her