Sammensætningen af lærerkræfterne i landets folkeskoler vil blive styrket og svare mere til skolernes behov, hvis skolelederne på egen hånd og uden indblanding fra hverken forældrebestyrelse eller kommunalbestyrelse, som det er påkrævet i dag, kan ansætte nye lærere. Det mener formanden for skolelederforeningen, Erik Lorentzen, der ikke overraskende gerne ser undervisningsminister Bertel Haarders (V) nye forslag til en styrkelse af folkeskolens skoleledere realiseret. Skoleledere skal kunne fyre lærere Bertel Haarder foreslår blandt andet, at en skoleleder skal kunne ansætte og afskedige. »Jeg tror, at de øgede beføjelser vil give en større styrke hos skolederen, og at han vil få en mere præcist defineret rolle i forhold til lærere, elever og forældre. Vi vil gerne have samme beføjelser som en direktør i en virksomhed«, siger han.
Skoleledere vil have mere magt
Lyt til artiklen