Regeringspartierne vil ikke love et stop for stigende takster i tog, busser og daginstitutioner, sådan som Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, foreslår, fordi folk med høje indkomster får mere ud af skattestop og skattelettelser end lavtlønnede og folk på overførselsindkomster. Der findes ikke nogen, som ikke har gavn af skattestoppet, mener Venstre. »Skattestoppet har lavtlønsgrupperne stor gavn af, fordi det også omfatter de grønne afgifter, der har ramt lavindkomstgrupperne meget hårdere end højindkomstgrupperne. Vi har alleammen brug for drikkevand og for varme og elektricitet«, siger Venstres finanspolitiske ordfører, Peter Christensen. K: Ukonkret Også de Konservative er afvisende. Den konservative politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, siger til dagbladet Information, at der er tale om overskrifter fra den socialdemokratiske leder og ikke konkrete forslag. Hun mener, at et loft over takststigninger kan binde det kommunale selvstyre og føre til gældsættelse for kommunerne. Stop for prisstigninger Helle Thorning-Schmidt lægger bl.a. i Politiken op til, at Socialdemokraterne i forbindelse med de forestående finanslovforhandlinger vil kræve, at regeringens skattestop suppleres med et stop for prisstigninger på en række offentlige tilbud. Ud over tog, busser og daginstitutioner nævner den socialdemokratiske formand betalingen for voksen- og efteruddannelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























