Der er lige så sikkert at handle fra computeren derhjemme som i en butik, og det er der flere og flere, der udnytter. I første halvår i år satte danskerne sig til tastaturet 40 procent flere gange for at handle, end de gjorde i samme periode i 2004. I alt registrerede PBS 8,7 millioner netbetalinger i årets første seks måneder mod 6,3 millioner i samme tidsrum sidste år. Sikker handel Og det er meget sikkert at handle på internettet, mener forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen - blot man bruger betalingskort. »Det er en udbredt misforståelse, at det er farligt at betale over internettet, men det er ikke farligere end at betale i en almindelig butik«, siger Hagen Jørgensen.
Danskere vælger nettet til at købe ind
Lyt til artiklen