Det er lykkedes for forskere i Sydkorea at klone en hund. 'Snuppy' er ifølge Woo-Suk Hwang og hans hold af eksperter fra Seoul National University en tro kopi af sin far - en treårig afghansk mynde. Flere forsøgsdyr Snuppy kommer dermed i selskab med får, mus, køer, geder, grise, kaniner, katte en hest og et æsel, der alle er blevet klonet, siden den første kloning, fåret Dolly, kom til verden i 1996. Snuppy er blevet til ved at tage en hudcelle fra den tre-årige mynde. Der skulle 1095 fostre til, før Snuppy kom til verdenen. Kun tre af fostrene resulterede i egentlige graviditeter, og to hvalpe blev født i foråret, men den anden hvalp med det knap så kære navn NT-2 døde af lungebetændelse efter 22 dage. »Formålet med forskning er at skabe forsøgsdyr, ikke kæledyr«, hedder det i en udtalelse fra forsker-teamet. Gennembrud for stamcelleforskning Forskerne mener, at kloning kan bane vejen for behandling med stamceller. Stamceller er en helt ny behandlingsform, der kan blive det store gennembrud i behandlingen af hidtil uhelbredelige sygdomme. Gerald Schatten, der har deltaget i frembringelsen af Snuppy, siger ifølge Reuters, at kloning af hunde kan hjælpe forskere til bedre at forstå sygdomme, der rammer hunde såvel som mennesker som for eksempel kræft og sukkersyge. Forsøgsbehandling med stammeceller kan blive udført på de klonede hunde og siden hen overføres til mennesker, forklarer han: »Ved at finde ud at om det er sikkert og effektivt mod vore kæledyr kan vi også finde frem til om det er sikkert og effektivt i forhold til vores nærmeste«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























