En højt respekteret muslimsk teologs opfordring til britiske muslimske kvinder om at droppe det traditionelle hovedtørklæde for at undgå religiøst motiverede overgreb har udløst skarpe reaktioner fra muslimske grupper i Storbritannien. Dr. Zaki Badawi, der bl.a. er formand for Moskéernes og Imamernes Råd, erklærer, at det er legitimt for muslimske kvinder at fjerne deres tørklæde, hijab, fordi de ellers er mere udsatte for at blive overfaldet eller forulempet. Overgreb mod muslimer Badawis råd skal ses som en reaktion på, at antallet af overgreb mod muslimer og andre mindretal er mangedoblet siden terroraktionerne. Opfordringen, der har form som et religiøst dekret, er blevet ilde modtaget flere steder. Ihtisham Habitullah fra organisationen The Muslim Association of Britain siger, at »det i det nuværende klima er helt afgørende for det muslimske mindretal at stå fast på vores tro og forsvare vore rettigheder«. al-Qaeda anklager Også en muslimsk kvindegruppe, Forsamlingen til Beskyttelse af Hijab, mener, at muslimske kvinder ikke bør opgive tørklædet, fordi det vil være at overgive sig til volden. Debatten blandt britiske muslimer blussede op samme dag, som terrornetværket al-Qaedas formodede næstkommanderende Ayman al-Zawahri i en videooptagelse beskyldte premierminister Tony Blairs politik for at være skyld i angrebene og truede med nye angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























