Slut med sprut til firmafester

Lyt til artiklen

Danske virksomhedsledere er trætte af, at deres ansatte går amok i druk, når firmaet holder fest. Derfor er et stigende antal virksomheder begyndt at hælde letøl i fadølsankeret og undlade at servere hård spiritus til det festglade personale. »Mange ledere ønsker ikke, at deres ansatte bliver så fulde, at der sker pinlige ting. Derfor bliver der ikke serveret hård spiritus, og almindelig fadøl bliver erstattet med letøl«, siger direktør Thomas Tranberg fra firmaet Vip Receptioner til Erhvervsbladet. Vip Receptioner arrangerer omkring 200 firmafester og julefrokoster om året. Medarbejderne opdager ikke forskellen Han forklarer, at medarbejderne mange gange slet ikke opdager, at de drikker letøl. »Man kan sagtens opnå en følelse af beruselse med en halv flaske vin og ti letøl. Men festen går ikke helt amok, og folk bliver ikke så fulde, at de ikke kan huske, hvad de gør«, siger Thomas Tranberg. Salg af letøl stiger Også hos Carlsberg, som er den største producent af letøl i Danmark, kan man mærke forandringen. »Fadølsforhandlerne, der ofte benyttes til at levere fadølsanlæg eller flasker til firmafester, oplever en positiv udvikling på letøl«, siger Calsbergs salgsdirektør Tørk E. Furhauge. TDC sparer på sprutten Hos teleselskabet TDC skal den årlige sommerfest snart løbe af stablen. De 11.000 TDC medarbejdere skal feste i Bella Center til blandt andet Nik & Jay og TV 2, men den hårde spiritus vil blive sparet ved festen. »Vi vil ikke servere spiritus, men der vil være øl og vin. På den måde kan vi både sikre et fornuftigt prisleje på festen, og sikre at festligehederne forbliver på et acceptabelt leje«, siger Henriette Ellekrog koncern HR direktør hos TDC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her