Russisk ekspert: Fare for fugleinfluenza i Europa

Det er vilde, kinesiske fugle som disse, der har smittet sibiriske fugle med fugleinfluenza. Nogle af de sibiriske fugle vil komme til Europa. - Arkivfoto: AP
Det er vilde, kinesiske fugle som disse, der har smittet sibiriske fugle med fugleinfluenza. Nogle af de sibiriske fugle vil komme til Europa. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

De russiske myndigheder bekræfter nu, at sibiriske ænder, der bærer på fugleinfluenza, kan nå frem til Europa. Et internationalt forskerhold har dokumenteret af ænder kan tilbagelægge lange distancer, selv om de er smittet med fugleinfluenza. Og nogle af de sibiriske ænder - som man ved bærer på H5N1-virussen, der også er farlig for mennesker - vil højst sandsynlig nå til Europa, når ænderne de næste måneder trækker væk fra yngleområderne. Det siger en veterinær embedsmand til Reuters. Kan teoretisk spredes til mennesker »Det er muligt, at fugleinfluenza vil kunne sprede sig til EU, da smittede, vilde fugle fra Kina kan have været i kontakt med russiske fugle, som vil flyve til Holland, Frankrig og andre lande«, siger han. Kommer de smittede fugle i kontakt med danske ænder fra opdræt, vil sygdommen teoretisk kunne spredes til mennesker. »Hvis sådanne vilde fugle klatter i andegården, er der risiko for, at ænderne bliver smittet. Og så har vi også en risiko for, at fugleinfluenza bliver overført til andre dyrearter og dermed også mennesker. Faren for en pandemi er absolut til stede«, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Per Thorup til Ritzau. Dyrlæger skal passe på Hverken den danske sundhedsstyrelse eller det hollandske landbrugsministerium mener dog, at de nye oplysninger skaber en overhængende risiko for fugleinfluenza. Men de danske dyrlæger vil komme i frontlinjen mod fugleinfluenza, hvis Fødevarestyrelsen får gennemført et program, som overvåger andefarme, og dyrelægeforeningen ser derfor alvorligt på sygdommen. En dyrlæge i Holland er allerede død af fugleinfluenza, påpeger han. »Dyrlægerne skal være meget omhyggeligt påklædt, så de ikke får smitten. Man skal bruge engangsudstyr og være dækket så godt ind som overhovedet muligt, så man ikke indånder partikler fra de pågældende fugle eller får forurening på sig«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her