Tre unge er blevet sigtet for at have udsat andre for store fare ved at have kørt rundt og smidt store sten mod modkørende biler, oplyser politiet i Holbæk. Politiet har fået anmeldelser fra otte til ti bilister, der i såvel Højby-området som Holbæk-området oplevede de unge kaste store sten imod deres biler tirsdag aften. Ifølge vagthavende hos Holbæk Politi vejer stenene omkring fem til seks kilo. En af bilisterne har forklaret, hvordan en stor sten blev klynget imod hans bil og ramte forruden. »Stenen ramte ud for bilistens ansigt, og hvis stenen var gået igennem ruden, kunne manden jo være blevet ramt og dræbt af det, vurderer vagthavende. Holbæk politi fik standset de tre - en pige på 20 år og to drenge på 17 år.
Unge angreb modkørende biler med sten
Lyt til artiklen