WWF kritiserer USA's klimaplan

Lyt til artiklen

I dag giver verdens mest forurenende land, USA, sit bud på, hvordan vi sænker CO2-udslippet og stopper den globale opvarmning. Opskriften er ny teknologi, og sammen med Australien, Indien, Kina, Japan og Sydkorea vil amerikanerne gå uden om den verdensomspændende miljøplan Kyoto. De seks lande vil gennem ny teknologi skabe økonomisk vækst og samtidig reducere udslippene af drivhusgasser, fremgår det af planen. Kritik af aftale Men klimaaftalens mål om CO2-reduktion er ikke bindende, og WWF Verdensnaturfonden kritiserer landenes enegang. »Det ligner et forsøg på at trække opmærksomheden i en anden retning. Bush vil give en ansigtsløftning til det billeder, der efter G8-mødet står tilbage af USA - et land, der forøger sit CO2-uslip«, siger klimamedarbejder i WWF, Mette Nedergaard og tilføjer, at aftalen ikke begrænser luftforurening. I august mødes den danske miljøminister Connie Hedegaard (K) med sine ministerkolleger, og måske kan det møde føre til mere Kyoto og mindre enegang. »Det er helt afgørende, at vi bygger videre på Kyotoprotokollen og indleder forhandlinger om mål for fremtiden. Forhåbentlig kan den danske miljøminister få opbakning til det«, siger Mette Nedergaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her