Unge køber LSD-lignende stof i supermarkedet

Morning Glory er smuk en blomst, men folk med hang til hallucinationer har fået forkærlighed for blomstens frø. - Foto: Floridata
Morning Glory er smuk en blomst, men folk med hang til hallucinationer har fået forkærlighed for blomstens frø. - Foto: Floridata
Lyt til artiklen

Man behøver ikke at overtræde loven for at tage euforiserende stoffer. I både havecentre, på Internettet og i supermarkeder kan man købe plantefrø, der er naturens svar på det illegale LSD. Den viden deler unge på flere populære debatsider på nettet. »Man kan ganske lovligt købe euforiserende stoffer nede i den lokale Bilka, skriver 'NUmair' på www.netstationen.dk. Den 18-årige henviser til snerlen Morning Glory, der indeholder det LSD-lignende stof, LSA. Bilka stopper salg Supermarkedkæden nævnes af flere som oplagt frøforhandler for den lovlige rus, og konfronteret med den oplysning har Bilka nu beordret samtlige frø ned fra hylderne, oplyser informationschef Poul Guldborg. »Hverken vores produktchefer eller leverandører kendte til den her problematik. Og vi lægger til grund, at det, de unge skriver om på internettet, er rigtigt. Derfor stopper vi salget af de her frø«, siger Poul Guldborg til Ritzau. Han oplyser, at sæsonen for frøene er slut, og at det derfor kun var enkelte varehuse, der havde frø tilbage på hylderne. Poul Guldborg tvivler på, at Bilka vil sælge Morning Glory til næste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her