Nye regler, der skulle give kommuner og amter ret til at bekæmpe kæmpebjørneklo hos private grundejere, dur simpelt hen ikke. Fødevareministeriets bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. september 2004, er håbløst bureaukratisk, omstændelig og uden mulighed for at sende regningen til de borgere, som blæser på deres pligter - kort sagt: Helt ubrugelig. Sådan lyder dommen fra flere kommuner, som Ritzau har talt med. En trussel mod flora og fauna Kæmpebjørnekloen er en såkaldt invasiv art, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som kvæler andre plantearter i sin nærhed. Planten betragtes af biologer som en trussel mod den danske flora og fauna. Efter reglerne må ingen offentlig myndighed imidlertid gå i gang med at bekæmpe så meget som en enkelt bjørneklo hos private, hvis der ikke forinden er udarbejdet og vedtaget en komplet lokal indsatsplan.
Håbløst regelsæt for kamp mod bjørneklo
Lyt til artiklen