En halv liter mælk om dagen. Gennem hele livet og helst af den fedtfattige slags. Sådan lyder rådet fra Ernæringsrådet. Øget risiko for knogleskørhed Men en ny undersøgelse, som Mejeriforeningen har fået lavet, viser at under en tredjedel af danskerne drikker den anbefalede halve liter om dagen, og det giver en øget risiko for knogleskørhed. »Mælk er den primære kilde til calcium eller kalk, og hvis man indtager for lidt mælk og ikke får kalk fra andre kilder, så er der en øget risiko for knogleskørhed, når man bliver ældre«, siger formand for Ernæringsrådet og professor på Aarhus Universitetshospital, Bjørn Richelsen, til Ritzau. Skal markedsføres bedre 2922 forbrugere over 15 år i Danmark deltog i undersøgelsen, som er lavet af Jysk Analyse for brancheforeningen Mejeriforeningen. Resultatet overrasker ikke Bjørn Richelsen, der mener, at det må være op til branchen at markedsføre mælken bedre, så befolkningen nærmer sig Ernæringsrådets anbefaling. Mejeriforeningen afviser kritik Men den melding modtages med undren i Mejeriforeningen. »Når det er en del af myndighedernes anbefaling, må det være sammen med dem, at vi gør det klart over for befolkningen. Der kommer et større forbrug, når man ved, at anbefalingen kommer fra myndighederne«, siger ernæringskonsulent Bodil Damgård Høegh fra Mejeriforeningen. Mælk er mest for børn Hun fortæller, at branchen allerede er godt i gang med markedsføringen på skoler via sundhedsplejersker og i hjemmeplejen rundt om i landet. Først og fremmest handler det om at ændre på myten om, at mælk mest er for børn. En undersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning om danskernes kostvaner i perioden 2000-2002 viser, at det daglige indtag af mælk og mælkeprodukter for børn ligger omtrent på det anbefalede niveau, mens de voksne kun får godt halvdelen. Dygtige teenagedrenge Kvinder drikker mindst og teenagedrenge drikker mest. Hovedparten af alle børn drikker mindst et glas mælk om dagen, mens en tredjedel af de voksne drikker mindre end et glas om dagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























