Regeringen har sparet 100 millioner på trafiksikkerhed

Det er lidt af et mirakel, at antallet af dræbte i trafikken var rekordlavt i første halvår af 2005. For siden regeringen trådte til, har den skåret mindst 100 mio. kr. i bevillingerne til trafiksikkerhed. Besparelserne udgjorde 168 millioner kroner sidste år i forhold til 2001. Samtidig har VK oprettet en ny, men langt mindre pulje. Det fremgår af tal, som Socialdemokraterne har hentet i de seneste års finanslove. »Regeringen skærer målbevidst ned på den indsats, der tidligere har været omkring færdselssikkerheden. Det er meget bekymrende, for indsatsen er langsigtet. Vi kan kun have de værste gisninger om, hvad der kommer til at ske på sigt«, siger næstformand i Færdselssikkerhedskommissionen, Morten Bødskov (S). Puljer fjernet Morten Bødskov mener, at tallene beviser, at regeringen ikke prioriterer færdselssikkerhed særlig højt. Blandt andet har regeringen fjernet en pulje, hvor amter og kommuner kunne søge penge til nye cykelstier, sikre skoleveje, rundkørsler m.m. Princippet var, at hvis kommunen eller amtet selv bidrog med x antal millioner, så fik de et tilsvarende beløb fra puljen. Sparekniven har også ramt forskningen. I 2001 fik Danmarks Transportforskning 32 mio. kr., men har måttet droppe at forske i trafiksikkerhed efter sparekrav på 16 mio. kr. Sidste år mistede 369 livet på vejene. Tallet var det laveste siden 1950. I de første seks måneder af 2005 er tallet mod forventning faldet yderligere 9 procent. Samtidig er antallet af kvæstede faldet 12 procent. »Men det er ikke noget argument for ikke fortsat at investere i trafiksikkerhed. Selv om det går nedad, er det jo stadig alt for mange. Det handler om at forske i trafiksikkerhed og investere i at fjerne sorte pletter på trafiklandkortet« (kryds og strækninger etc. med mange ulykker, red.), siger Bødskov. Nonbo: »Vildskud« Karsten Nonbo, Venstres formand i Færdselssikkerhedskommissionen, kalder Bødskovs kritik »et vildskud«. Han erkender, at regeringen har sparet: »Men det væsentlige er, at vi ikke har skåret noget, som har været vitalt for trafiksikkerheden. Vi har ryddet op og luget ud i puljerne. Mit indtryk er, at den tidligere regering pakkede problemer ind i penge uden at løse dem og se på, om det hjalp. Vi har vejet hver eneste ting, forskning, puljer osv.«. Han har det »ganske fint« med, at regeringen har fjernet puljen, hvor staten betalte halvdelen af regningen for en sikker skolevej: »Kommunerne skal investere i trafiksikkerhed, fordi det betaler sig, ikke fordi de får 50 procent af andre. Nogle kommuner laver jo alt, når de får tilskud, uanset om det virker«. Karsten Nonbo ryster på hovedet af anklagen om, at regeringen ikke interesserer sig for trafiksikkerhed. Han nævner, at VK allerede har gennemført en række stramninger på området - og til september træder det såkaldte klippekort i kraft, hvor føreren af bilen mister kørekortet efter tre grove forseelser. René la Cour Sell, direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, fortæller, at besparelserne får kommunerne til at droppe investeringer i sikre veje. Tilskud batter Han frygter, at det rekordlave drabstal vender de kommende år, når vi bliver flere unge og ældre, der er overrepræsenteret i statistikken. Han forstår ikke, at Nonbo har det »ganske fint« med besparelserne: »Der er talrige projekter, som aldrig var blevet til noget uden tilskud fra staten. Eksempelvis har Københavns Kommune med penge fra staten renoveret Frederiksborgvej og reddet liv«. Det var ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K), der holder sommerferie.