En af Danmarks kendteste forsvarsadvokater Hans Boserup fra Sønderborg fik ved et indbrud i sit hjem stjålet antikt sølvtøj for 500.000 kroner. 24 timer senere var sølvtøjet lokaliseret i byens kriminelle miljø. »Jeg spurgte en, hvad han skulle bruge for at få det tilbage«, fortæller Hans Boserup. Svaret var: »Du kommer langt for 1.000 kroner«. Selv om advokaten havde en fornemmelse af, hvem tyven var, gav han ikke oplysningen videre til politiet. Få indbrud bliver opklaret Sidste år modtog politiet 90.643 anmeldelser om indbrud, men mindre end hvert tiende blev opklaret. Frustration over politiets manglende indsats mod indbrudstyve får folk til at tage sagen i egen hånd og købe tingene tilbage. Især hvis tingene har en høj affektionsværdi. I nogle politikredse henviser politiet ligefrem folk til de miljøer, hvor de skal lede. »Vi fortæller da om mulighederne for selv at kigge sig omkring, når vi er ude ved indbrud. De ved meget mere præcist, hvordan tingene ser ud, end vi kan skrive i en rapport. Desuden er mængden af indbrud så stor, at vi ikke kan bruge så meget tid på det«, siger kriminalkommissær Hans Kortbæk fra Randers Politi. Kender fænomenet En rundringning til 13 politikredse viser, at kun 2 af de 13 aldrig har hørt om fænomenet. Langt størstedelen af politikredsene afviser, at de fortæller, hvor i de kriminelle miljøer folk kan lede, mens flere opfordrer bestjålne danskere til at sætte en dusør på højkant. John Radmer, der er medlem af Det Kriminalpræventive Råd, kan godt forstå, at folk køber deres ting tilbage, men han mener, det er moralsk forkasteligt. »Folk accepterer at være i tyvens vold, og det kan sidestilles med selvtægt. Det gør det muligt for tyvene at spekulere i. Det er moralsk skævt, og jeg er bange for, hvilken udvikling det fører med sig«.