Brug for 100.000 nye boliger i hovedstaden

De næste generationer kommer til at stå med et endnu større boligproblem i hovedstadsområdet og Østjylland end i dag, medmindre der bliver bygget virkelig mange boliger. De store byer virker som en magnet på danskerne, og det vil sætte spor i behovet for boliger - og dermed boligpriserne - langt ud i fremtiden. Det viser en fremskrivning af boligbehovet og danskernes adfærd, som BRF Kredit på baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Statistik har lavet for Politiken. 'Meget alvorligt' »Det her skal tages meget alvorligt, hvis ikke to familier med tiden skal presses sammen i en tre- eller fireværelses lejligheder i København«, siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i BRF Kredit. Han er opmærksom på, at den type prognoser er behæftet med usikkerhed, men advarer mod at undervurdere problemet. Kortlægningen viser, at frem til 2040 får København og Frederiksberg brug for knap 100.000 flere boliger. Vejle og Århus amter vil frem til 2030 få brug for godt 36.000 nye boliger. God plads i Jylland Omvendt vil der blive endnu bedre plads i resten af Jylland og på Fyn, hvor der i løbet af de næste 35 år tilsammen vil være 65.000 overflødige boliger, fordi befolkningstallet ventes at falde med en tiendedel. »Der vil komme til at stå virkeligt mange tomme boliger i Jylland«, siger Jens Christian Nielsen. Frederikshavn er et af de områder, hvor der bliver bygget mange boliger lige nu. Indbyggertallet er stagnerende, og byen håber på at trække mange nye borgere til med attraktive og samtidige billige boliger. »Vi bliver ved med at sige ja til flere boligprojekter. Vi vil tiltrække folk, og så skal vi have de boliger, de efterspørger«, siger Anders Gram Mikkelsen (S), formand for kommunens plan- og miljøudvalg. Priserne presses I hovedstadskommunerne København og Frederiksberg vil der i de kommende 35 år blive behov for mere end 75.000 nye boliger, men i de sidste ti år er der blot taget 3.000 nye huse og lejligheder i brug. Det beskedne udbud har været med til at presse priserne. Ejerlejligheder i København er siden 2000 steget med 68 procent, københavnske villaer med 54 procent, mens villaer generelt på landsplan 'kun' er steget med 37 procent. »I løbet af de næste fem år vil der komme 10.000 nye boliger i København, så udviklingen er begyndt at vende, men det tager tid«, siger planchef Holger Bisgaard fra Københavns Kommune. Nye storbyboliger Det er ifølge planchefen gået op for investorerne, at det er en god forretning at bygge i hovedstaden, men København slås med en forestilling fra 1980'erne om, at byen er udbygget. »Det er forkert. Der opstår hele tiden nye muligheder, men det tager tid. Fra de første tanker til et boligområde er helt udbygget, går der på europæisk plan ti år, men vi kan gøre det på fem år«, siger Holger Bisgaard, der peger på de seneste års udbygning af Islands Brygge, Holmen, Ørestad og industriområder på Amager som eksempler på nye muligheder. »Vi ser også, at kontorer bliver lavet om til boliger, og tagetager bliver inddraget som boliger«, siger Holger Bisgaard, som ikke mener, at det er urealistisk at nå målet med en målrettet indsats. Der er også en tendens til, at der bliver udstykket flere byggegrunde i pæn afstand fra København. Hele Sjælland betragtes som opland til hovedstaden. I Frederiksborg Amt bliver der for tiden støbt rigtigt mange fundamenter mellem 30 og 50 kilometer fra Rådhuspladsen. »De lokale borgmestre rundt i oplandet skal ikke være bange for at udstykke flere parceller, hvor der er mulighed for det. De skal nok få en høj pris for dem«, siger Jens Chr. Nielsen. Billige byggegrunde Selv om der er fremgang i boligbyggeriet i København, så blev der sidste år færdiggjort 6.000 nye boliger i Jylland, når der ses bort fra magneterne Vejle og Århus amter. I hele hovedstadsområdet var tallet kun 5.300. En af forklaringerne er, at byggegrundene i de tyndtbefolkede områder er billige, hvilket gør det attraktivt at bygge nyt, selv om behovet ikke er der. »Man skal tænke sig godt om, hvor man bygger mere«, advarer Jens Christian Nielsen.