»Jeg købte motorcykel sidste efterår, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Jeg har drømt om sådan en, siden jeg var tre et halvt år gammel«. Pia Jacobsen fortæller stolt om sin Suzuki GS500 med 47 hestekræfter og en topfart på omkring 190 km/t - »jeg har været oppe på 182 et sted, hvor det var lovligt«, siger hun. Pia Jacobsen er én af mange nye motorcykelejere i Danmark. I maj rundede antallet af indregistrerede cykler 100.000, og dét er en fordobling på bare ti år. Alene i juni blev der ifølge de seneste tal fra Motorcykelbranchens Landsforbund solgt yderligere 2.500 motorcykler. Salget går strygende Johan Simony, en af sælgerne hos motorcykelforhandleren Enghave Motor på Vesterbro i København, bekræfter, at der er godt gang i salget. »Juni var en rigtig god måned for os, og det fortsætter her i juli - det har faktisk været godt siden februar. Salget går strygende«, siger han. I løbet af hele året sælger Enghave Motor omkring 320 motorcykler, og langt de fleste forhandles om sommeren. Flere penge mellem hænderne De forskellige motorcykelorganisationer er alle enige om, at det stigende salg først og fremmest skyldes, at vi har fået flere penge. »Lånene er lagt om, badeværelser, køkkener og lignende er blevet ordnet, og så er der overskud til noget nyt. Folk bruger det til at købe motorcykel, båd eller en bedre bil«, konstaterer Henrik Markamp, formand for Motorcykelbranchens Landsforbund. Han bakkes op af formanden for motorcykelhandlerforeningen Kaj Nielsen, som tilskriver danskernes større økonomiske formåen de voksende friværdier i fast ejendom. Det er også en af grundene til, at motorcykelkøberne i dag er ældre - de kan realisere deres gamle drømme ved at tage nye lån i huset. To tredjedele af de danske motorcyklister er i dag mellem 30 og 50 år gamle. Sammenhold Men det stigende salg skyldes også et holdningsskifte. »Det er meget mere accepteret at køre på motorcykel i dag. For 10-15 år siden blev der set skævt til dem, men i dag er det billede vendt til noget positivt. Nu snakker man f.eks. om, at motorcyklister har et godt sammenhold«, forklarer Kaj Nielsen. Det genkender Pia Jacobsen. Som traditionen byder, hilser andre motorcyklister altid på hende, når Suzukien bliver luftet, og der er hurtig hjælp at hente, når der er problemer. Holder en motorcykel stille i vejkanten, går der ifølge hende ikke lang tid, før en anden holder ind for at høre, om alt er okay. »Det er jo almindelig kendt, at vi mere eller mindre uofficielt er i familie med hinanden«, siger hun med et smil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























