Rygning under bilkørsel er farligt

Lyt til artiklen

Rygning under kørslen er mindst lige så farligt som at tale i mobiltelefon, mener Dansk Vejforening, som ønsker rygeforbud i køretøjerne, »Alt for mange ulykker skyldes koncentrationssvigt, og når føreren skal fiske en cigaret frem, tænde den, slå asken af og skodde den, fjerner det koncentrationen fra vejen. I virkeligheden er rygning i bilerne værre end mobiltelefoner, fordi bilisterne risikerer at brænde sig på cigaretterne,« siger Jens Erik Karlskov Jensen, formand for Dansk Vejforening, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Dansk Vejforening er en upolitisk forening for erhvervsvirksomheder i vejsektoren. Skadelig røg Folkesundheden er en anden grund til, at Dansk Vejforening skubber gang i debatten om at forbyde bilisterne at smøge den på køreturen. »Der er allerede restriktioner for at ryge i fly og restauranter, fordi det udsætter andre for skadelig, passiv røg. Det burde også gælde bilerne, hvor rygende forældre kører rundt med børn på bagsædet,« påpeger Jens Erik Karlskov Jensen, som henviser til, at rygeforbud i biler i øjeblikket debatteres i Tyskland. Ifølge Thomas Troglauer, ph.d.-studerende ved Danmarks TransportForskning, udgør rygning en risiko for sikkerheden på vejene. »Mange undervurderer, hvor distraherende rygning kan være. Og mange gør sig ikke klart, hvor lidt, der skal til, før en situation udvikler sig fatalt,« siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her