Danskerne tvivler på Helle Thorning-Schmidt

Selv om fire ud af ti danskere foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister efter næste valg, mener kun 17 procent af vælgerne, at den socialdemokratiske formand har gode chancer for at besejre Anders Fogh Rasmussen. Det viser en Vilstrup-måling, der kommer, netop som hun på onsdag kan fejre sine første 100 dage som formand for S. Troen er lille Skismaet er tydeligt selv blandt socialdemokratiske vælgere, hvor 78 procent foretrækker deres egen formand som statsminister, men kun 44 procent anser hendes chancer for at være rigtig gode. Målingen viser samtidig, at vælgerne tøver med at bedømme den nye formands indsats. 30 procent mener, hun har gjort det godt, mens 20 procent af vælgerne mener, at Helle Thorning Schmidt har gjort det dårligt. 41 procent placerer sig midt imellem. »Det viser, at opbakningen er der. Men troen på, at det kan lade sig gøre, er selvfølgelig mindre, fordi vi ligger, som vi gør, i meningsmålingerne. Men de tal skal vi nok få vendt. Efterhånden som vi begynder at gå frem, vil troen også stige på, at Helle kan blive statsminister«, siger næstformand i folketingsgruppen, Mette Frederiksen. Topkarater i solosang Venstres politiske ordfører mener, at målingen afspejler de få konkrete forslag fra Helle Thorning-Schmidt. »Hun minder mig om min egen eksamen i musik i gymnasiet. Jeg fik topkarakter i solosang, men bundkarakter, da jeg skulle gennemgå værket«, siger Jens Rohde. Hendes manglende erfaring nævnes også af en række partifæller som et problem. Over for Politiken undrer flere sig over, at Helle Thorning-Schmidt ikke bruger mere tid på at deltage i arbejdet i folketingsgruppen, der beskrives som »partiets puls«, hvor man kan lære håndværket. Strammere prioriteringer En af kritikerne, tidligere gruppeformand Pia Gjellerup, håber på mere regelmæssigt fremmøde, når sommerferien er slut: »En formand må lægge nogle stramme prioriteringer, og her håber jeg, at vi kommer til at se en lidt anden prioritering. Både fordi gruppens arbejde giver formanden noget, men også fordi det giver gruppen noget, at formanden er der, hører nuanceringerne og fra tid til anden griber ind og giver et pejlemærke eller en vurdering«.