DF vil have ministerens viden undersøgt

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti vil ikke holde hånden over integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), hvis det viser sig, at ministeren har kendt til de kritisable forhold i Udlændingestyrelsen. »Hvis der er tale om uacceptable forhold, som det har været beskrevet i medierne, og ministeren har kendt til det, så er det selvfølgelig et problem, og derfor skal ministerens svar også indbefatte, i hvilket omfang ministeriet og ministeren selv har kendt til forholdene i Udlændingestyrelsen«, siger Peter Skaarup. »Vi vil ikke holde hånden over en af regeringens ministre. Vi ser udelukkende på den konkrete sag, og det spiller ikke ind, at vi er parlamentarisk grundlag for regeringen«, siger Peter Skaarup. Dansk Folkeparti har stillet en række spørgsmål til Rikke Hvilshøj om forholdene i Udlændingestyrelsen, efter at Ekstra Bladet har afsløret, at de ansatte i styrelsen har modtaget fodbold- og cirkusbilletter, vin og gaver og hjulpet store danske erhversvirksomheder med lynbehandling af ansøgninger om opholdstilladelser, mens andre må vente i månedsvis. Flere kan dukke op Underdirektør i Udlændingestyrelsen kan ikke afvise, at der i den kommende tid vil dukke flere sager op, hvor styrelsens ansatte har modtaget gaver og fribilletter til gengæld for en hurtigere sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelser. »Jeg tør ikke afvise, at der dukker nogle nye sager op. Med den kampagne der er i gang, kan jeg ikke afvise noget,« siger underdirektør i Udlændingestyrelsen Inge Bruhn Thomsen til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her