Et opgør om penge mellem to brødre på et pizzeria i Tinglev i Sønderjylland udviklede sig tirsdag eftermiddag til heftig politijagt på motorvejen mod Vejle. Den ene bror, en 25-årig mand, havde forinden affyret et skud med en softgun - en pistol, der til forveksling ligner en rigtig pistol, men som skyder med plastikkugler. Anholdt syd for Vejle Skuddet blev affyret ned i gulvet, og politiet betragter det som et vådeskud. Manden, der affyrede skuddet, flygtede efterfølgende i en hvid BMW og tog turen op gennem Jylland på motorvej E45. Den 25-årige blev anholdt syd for Vejle, hvor en patrulje fra Kolding Politi indhentede BMW'en. Med trukne pistoler fik betjentene den 25-årige til at overgive sig. Han er blevet sigtet for trusler på livet og blev efter afhøring løsladt, oplyser Tønder Politi.
Softgun affyret på pizzaria
Lyt til artiklen