En ligvogn kører ned ad en gade. En gade, som havde heddet noget andet i dag, hvis Københavns Kommune var faldet for fristelsen og havde accepteret de 250 millioner kroner fra herren i kisten. Han ville have sin barndomsgade opkaldt efter sig selv. Alex Brask Thomsen Gade skulle den hedde. Men kommunen sagde nej, selv om pengekassen var tom, tilbage i 1992. Derfor er det Nørrebrogade 228 og ikke Alex Brask Thomsens Gade 228, som ligvognen stopper ud for. Det er Alex Brask Thomsens barndomshjem og der, hvor hans fars farvehandel lå. På tur til de vigtige steder Stoppet er det fjerde på en rundtur i København. Alex Brask Thomsen bisættes fra Skt. Stefans Kirke på Nørrebrogade i dag og bliver derefter begravet på Bispebjerg Kirkegård, og det var hans eget ønske inden da at blive kørt rundt til de steder i København, som har haft betydning for hans liv. Kisten ankom først på ugen til familiegodset Overgaard ved Hadsund og blev i går transporteret med færgen til Sjælland. Inden barndomshjemmet kørte ligtoget bl.a. forbi de tidligere hovedsæder for Finansbanken og Kreditbanken, som Brask Thomsen har ejet. Død i et halvt år Det er over et halvt år siden, at Alex Brask Thomsen døde i sit hjem i Schweiz, men den excentriske millionær ville begraves 14. juli, uanset hvornår han døde - for 14. juli var hans fars fødselsdag. Liget blev derfor balsameret og frosset ned i seks måneder, før det blev fløjet til Danmark. Brask Thomsens familie er med på rundturen, som ligesom de andre begivenheder i forbindelse med hans begravelse ikke skal være trist. »Min far har altid sagt, at vi ikke skulle sørge, når han skulle begraves. Han mente, at døden var noget helt naturligt, og at når han døde som 85-årig efter et godt liv, er der intet at sørge over. Nu er det et halvt år siden, han døde, så vi har haft rigelig tid at sørge i, og derfor er dagens rundtur også mere sket i en stemning af afsavn«, forklarede Alex' søn Anker Brask Thomsen i går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























