Seminarelærere mangler praktisk erfaring

Seminarielærere bør - inden de ansættes - til eksamen i at håndtere skolebørn. De skal selv have prøvet at stå derude ved skolebordene og mærket børnenes entusiasme, ligegyldighed eller modstand. Det mener medlem af uddannelsesudvalget i Folketinget, Troels Christensen (V). Han vil i udvalget rejse en debat om, hvorvidt seminarielærere er erfarne nok til at lære andre at undervise børn. Det gør han, efter at en rundspørge, Politiken har foretaget til halvdelen af landets lærerseminarier, viser, at en seminarielærer i under halvdelen af tilfældene er en erfaren folkeskolelærer. Praktisk erfaring er vigtig Flere end halvdelen af seminarielærerne er i stedet cand.mag.'er, eller de har andre akademiske grader fra universiteterne. Men de har aldrig stået over for en 1. klasse, en 5. klasse eller en 9. klasse. Troels Christensen vil ikke afvise, at kravene for at blive seminarielærer skal skærpes. »De skal selv have stået i en række succesfulde undervisningsforløb med børn,« siger han. Pædagogikum for seminarielærere Kollegaen i uddannelsesudvalget, socialdemokraten Troels Ravn ligger på samme linje. »Det er helt oplagt, at for at vejlede de lærerstuderende om at undervise, må en seminarielærer nødvendigvis også selv have nogle erfaringer«, argumenterer Troels Ravn. Han mener desuden, at seminarielærere bør bestå en form for pædagogikum - ligesom gymnasielærere, der også skal gennem en undervisning i det at undervise. Erfaring eller ej På Haslev Seminarium har de fleste undervisere en ren akademisk baggrund. Rektor på stedet, Sverri Hammer, mener ikke, det er en forudsætning, at seminarielæreren har været igennem nøjagtig det samme som de lærerstuderende skal opleve. Når han slår stillinger op, søger han dog undervisere, der har både lærer- og universitetsbaggrund. »Det optimale er helt klart, at de har begge dele. Men det er ikke altid, at de undervisere findes«. For seminarielærer på Aarhus Dag- og Aftenseminarium, Ingrid Wehlitz, der underviser i håndarbejde, betyder hendes baggrund som folkeskolelærer alt, når hun underviser de lærerstuderende. »Jeg trækker hele tiden på min erfaring fra folkeskolen. For mig er det basis for at kunne undervise, at jeg har undervist børn,« siger Ingrid Wehlitz. Teoretiske svar Ligeledes på Aarhus Dag- og Aftenseminarium underviser Dorte Alber i psykologi. Det gør hun udelukkende på baggrund af en uddannelse fra universitetet. Dorte Alber oplever ikke den manglende erfaring som et handicap. Men erkender, at der har været episoder, hvor hun tænkte, at det kunne have været rart med praktisk erfaring. »Det kan være, hvis der kommer et meget konkret spørgsmål, hvor jeg ikke ud fra en personlig oplevelse kan svare. Der er måske nogle spørgsmål, som jeg giver teoretiske svar på,« siger hun. Professor i uddannelse og læringsforskning ved Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, er ikke sikker på, at der kun er én optimal baggrund for seminarielærerne. »For nogen er det mest fornuftigt at have praktisk erfaring som folkeskolelærer. For andre er det mest optimalt at have læst på universitetet,« siger professoren. Højner troværdighed Han kan dog frygte, at de studerende, som har svært ved at forstå teorierne, ikke tror på dem, hvis ikke de dokumenteres med praktiske eksempler. Centerleder ved Pædagogisk Udviklingscenter på Aalborg Universitet, Lone Krogh, mener, at mange seminarielærere med alene en teoretisk baggrund formår at inddrage den konkrete folkeskolevirkelighed i deres undervisning. Hun mener alligevel, at det vil være en stor fordel, hvis seminarielærerne kunne komme ud i praktik. Det kunne gøre kvaliteten mere ensartet. »Men det vil nok være svært for dem. For det at undervise børn og unge er noget helt andet,« understreger Lone Krogh, der kalder det »en god idé« med et pædagogikum for seminarielærere.