Kommune ignorerede embedslæges badeadvarsel

Selv om Embedslægerne ønskede et totalt badeforbud, valgte Tårnby Kommune på Amager alligevel at åbne et nyt badeanlæg i Kastrup. Embedslægerne, der er amter og kommuners lægefaglige rådgivere, frygtede, at strand- og vandkanten ved Kastrup Søbad kunne være forurenet af kræftfremkaldende stoffer, der siver fra en række gamle kemikaliedepoter fra bl.a. Superfos tæt på den nyanlagte strand. Advarselsskilte Embedslægerne foreslog i et notat til kommunen skilte med teksten 'Små børns ophold på sandstranden frarådes på grund af mulig udsivning af kemikalier'. Skiltene kom ikke op. Kommunen var uenig og mente, at eventuelle udsivende kemikalier aldrig ville nå ud i strandkanten, fordi strømmen fra Øresund presser ind mod kysten. Først en måned senere havde kommunen fået analyseret prøver fra vandkanten, der viste, at stranden er ufarlig. »Når man ikke har klar viden, skal det komme de badende til gode«, siger ledende embedslæge i København, Søren Klebak: »Vi ved, at der er forurening i området. Det er et hårdt faktum. Om der så lige er noget, hvor børnene bader, ved vi ikke - det må vi handle ud fra, at der kan være. Kommunen vælger på det tidspunkt så at sige, at det tror de ikke på«. Kun rådgivende funktion Og da embedslægers funktion kun er rådgivende, havde kommunen ret til at afvise advarslen. »Det er muligt, at embedslægen var i tvivl. Men kommunen var ikke i tvivl. Amtet var heller ikke i tvivl. Der var ikke nogen usikkerhed om, hvor de stoffer sivede hen«, siger kommunaldirektør i Tårnby Kommune Klavs Gross, der ikke mener, at lægernes vurdering er »faktuel« eller »saglig«. Sagen begyndte, da Københavns Amt i slutningen af april bad Embedslægerne i København om at besigtige og vurdere området vest for Kastrup Strand. Det har tidligere været anvendt som kommunal losseplads og kemikalieaffaldsdepot. To meter frisk sand Et stykke inde på land blev der taget prøver, som viste store fremkomster af en række kræftfremkaldende stoffer. Flere har et stort potentiale til at blive optaget gennem huden. Om stofferne så også siver ud i strandkanten, bliver på det tidspunkt ikke målt. Men i et notat til Tårnby Kommune i slutningen af maj vurderer Embedslægerne, at undersøgelserne ikke »har fjernet bekymringen for helbredsskadelig påvirkning« på grund af udsivning. »Embedslægerne finder at måtte fraråde badning fra vandkanten og små børns ophold på strandarealet«, skriver de. Men kommunen mener sammen med Københavns Amt, at det er forkert. »Embedslægen lægger en formodning til grund for sin anbefaling. Og ikke hårde fakta. Når vi siger det, så er det, fordi vi har lagt cirka to meter frisk sand på, og at strømretningen går indad. Så risikoen for, at miljøfremmede stoffer fra affaldsdepotet skulle sive ud og dermed ud i strandkanten, er meget ringe. Det lægger vi til grund for ikke at rette os efter embedslægens råd«, siger kommunaldirektør Klavs Gross. Handlede på fakta Kommunen bestilte dog en serie prøver fra vandkanten, der en måned senere - 27. juni - viste, at der ikke kan spores indhold af farlige stoffer i badevandet. Tog I ikke en chance med folks liv i den måned? »Nej, det gjorde vi ikke. Og det viser tiden jo også. Der er jo ikke noget problem«. Det kunne I vel først for alvor vide en måned efter? »Det har du fuldstændig ret i, men det er jo rent bakspejlskigning. Vi baserede vores handlinger på de fakta, der var«, siger Klavs Gross.