Miljøvenlige biler sendt i udvalg

Lave afgifter skal gøre det attraktivt for svenskerne at køre på ethanol. En liter ethanol er knap fire svenske kroner billigere end en liter benzin. Og selv om der bruges mere ethanol end benzin, er der stadig en besparelse.  Foto: Pe
Lave afgifter skal gøre det attraktivt for svenskerne at køre på ethanol. En liter ethanol er knap fire svenske kroner billigere end en liter benzin. Og selv om der bruges mere ethanol end benzin, er der stadig en besparelse. Foto: Pe
Lyt til artiklen

»Der er jo ikke meget ved at have en bil i Danmark, der kan køre på ethanol, når man ikke kan tanke den op nogen steder«. Sådan svarede Volvo Danmarks informationschef Hanne Lindgaard, da Politiken spurgte, hvorfor de nye Volvo S40 og V50 Flexifuel ikke bliver introduceret på det danske marked. Svaret afspejler en forskel i dansk og svensk afgiftspolitik. Lavere afgifter på miljøvenlige biler I Sverige forsøger myndighederne med blandt andet lavere afgifter på brændstof og indregistrering at anspore forbrugerne til at købe miljøvenlige biler. I Danmark er der stort set ingen forskel på registreringsafgiften på forurenende og mindre forurenende biler. FDM har længe slået til lyd for en omlægning af de danske bilafgifter i stil med de svenske. »Miljøvenlige biler er ekstremt dyre i Danmark - og så køber danskerne dem simpelthen ikke. Var bilerne billigere, tror jeg også, flere ville investere i ekstra miljøudstyr. Et partikelfilter koster f.eks. 30.000 kroner, og fordi bilerne er så dyre i forvejen, kører de fleste danske dieselbiler rundt uden«, siger Thomas Møller Thomsen. Overvejelser i udvalg Manden med nøglen til afgiftsændringer, skatteminister Kristian Jensen (V), kan ikke love, at der kommer forandringer lige med det samme. Regeringen har besluttet at nedsætte et arbejdsudvalg, der skal se på bilafgifterne. Udvalget skal udarbejde en rapport, og først når den er færdig, vil ministeren udtale sig for eller imod nye tiltag. Tredje udvalg nedsat af regeringen Det er ikke første gang, at der nedsættes udvalg til at se på afgifter. Dette er faktisk tredje gang under den nuværende regering. »De foregående rapporter har fokuseret for snævert på enkelte detaljer. Det nye udvalg skal se på hele området«, forklarer Kristian Jensen. Målsætningen er at gøre det mere fordelagtigt at købe miljøvenligt, men hvordan vil ministeren ikke sige, før rapporten er færdig. Oppositionen er kritisk Oppositionen er ikke imponeret over regeringens handlekraft. »Regeringen er god til at nedsætte udvalg. Hver gang der er et eller andet, de ikke tør røre ved, så nedsætter de et udvalg, der laver en rapport, og så er man lige langt«, konstaterer Socialdemokraternes skatteordfører, René Skau Björnsson. Socialdemokraterne har flere gange foreslået ændringer af bilafgifterne, og man skeler gerne til Sverige, hvor René Skau Björnsson synes, »de gør det alle tiders«. For tre uger siden foreslog Socialdemokraterne, at en stor del af de to milliarder kroner, som regeringen planlægger at give i selskabsskattelettelser, skulle gå til at nedsætte registreringsafgifterne for at gøre det billigere at købe miljøvenlige biler. »Alle ved jo, at det er vejen frem at gøre det mere attraktivt for bilkøberne i Danmark at købe biler, der ikke forurener så meget«, siger René Skau Björnsson. Afgiftnedsættelsen koster For skatteministeren er det vigtigt, at en eventuel nedsættelse af afgiften for miljøvenlige biler bliver hentet et andet sted - at der altså skal ske en afgiftsforhøjelse andre steder. Dette argument forstår formanden for FDM dog ikke. »Hvorfor ikke se på det faktum, at Danmark har den højeste bilafgift i verden. Jeg tror, at en nedsættelse vil betyde, at folk vil købe flere biler, og så vil noget af besparelsen være hentet. Desuden har vi regnet ud, at staten med omlægningen fra vægtafgift til grønne afgifter får en ekstra milliard ind hvert år. Hvorfor ikke bruge disse penge til at gøre bilkøbet billigere?«, spørger Thomas Møller Thomsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her