Normalt kan man læse om hvor mælken kommer fra, eller måske få en god idé til en kage eller en milkshake, der inkluderer mælkeprodukter. Men nu har Arla Foods, som er dominerende på det danske mælkemarked kommet op med en af de mere kontroversielle opskrifter til sommerheden. På cirka hver sjette kvart-liter karton med piskefløde opfordres man lige nu til at tilsætte otte spiseskefulde vodka. Mejeriselskabet har nemlig valgt at bruge den ene side af kartonen til bringe en opskrift på vodkashots, skriver B.T. Hos Alkoholpolitisk Landsråd er man stærkt utilfreds med, at Arla bringer alkohol op på flødekartonerne, som i disse dage mest har sin plads ved siden af en skål med jordbær, som også børnene er meget glade for. »Det er da en urimelig og unødvendig sammenblanding af et næringsprodukt og alkohol. Jeg er overrasket over, at vi nu er kommet dertil, hvor vi synes, det er legitimt at skulle promovere sit næringsprodukt i en alkoholsammenhæng. Jeg synes ikke, det er et særligt smart træk,« siger landsformand Johan Damgaard Jensen til avisen. Hos Arla Foods mener man ikke, at man har slingret ved at bringe vodkaopskrifterne som led i en ny kampagne, hvor man giver kunderne forskellige opskrifter fra Karolines Køkken. Pressechefen mener ikke, at vodkaopskrifterne kommer for meget i børnehøjde, når de står på piskefløden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























