Danske kvinder vælger unødvendig kunstig befrugtning

Børn skal ofte passes ind i en travl dagligdag. - Foto: Thomas Borberg
Børn skal ofte passes ind i en travl dagligdag. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Der er bred enighed om, at fertiliteten generelt er faldende i Danmark, og stadig flere dermed har problemer med at få børn ad naturens vej. Men den viden har også negative konsekvenser, for flere og flere kvinder vælger at blive kunstigt befrugtet, selvom det ikke er nødvendigt. På landets fertilitetsklinikker oplever man nu en klar tendens til, at flere kvinder kun forsøger at blive gravide i ganske få måneder, før de vælger at få behandling for barnløshed. Børn skal passes ind De vil gerne have tidsbestemte børn, så det passer ind i deres program, forklarer cheflæge på Århus Privathospital og næstformand i Dansk Fertilitetsselskab, Karsten Pedersen til Kristeligt Dagblad: »Når jeg fortæller dem, at de sandsynligvis vil blive naturligt gravide inden for få uger eller måneder, forklarer de gerne, at det handler om planlægning. Ofte er de midt i 30 erne og har bevidst ventet med at få børn, til det passer ind i deres arbejdsplaner og huskøb og alt muligt andet,« siger han til avisen. Han vurderer, at cirka hver tredje kvinde, der ønsker at blive undersøgt, kun har forsøgt at få børn i få måneder. Lidt mere end halvdelen vælger at få behandling, selv om de ikke fejler noget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her