Bush fik cowboy-kagemand til morgenmad

Præsidenten er ankommet til Marienborg, hvor han blev modtaget af statsministeren. - Foto: AP
Præsidenten er ankommet til Marienborg, hvor han blev modtaget af statsministeren. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den amerikanske præsident George W. Bush ankom i morges til Marienborg, hvor han sammen med sin kone, Laura Bush, og deres datter, spiste morgenmad med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), statsministerens kone og deres døtre, samt flere embedsmænd. Bush ad Hillerødmotorvejen Statsminister Anders Fogh Rasmussen ankom cirka en halv time før præsidenten til Marienborg, men det var præsidenten og hans kortege der tiltrak sig den store opmærksomhed og krævede stort sikkerhedsopbud. Bush valgte Hillerødmotorvejen fra Fredensborg, hvor Bush-familien overnattede, og det betød, at ruten var spærret af. Fejrer fødselsdag Præsidenten fejrede sin 59-årige fødselsdag med den danske statsminister, og det inkluderede fødselsdagssang fra Tivoligarden, morgenbrød fra den lokale bager og en kagemand, som statsministeren har bestilt. Kagemanden var udformet som en cowboy, med hentydning til det liv præsidenten lever på ranchen i Texas ved siden livet som førstemand i Det Hvide Hus. Derefter trak de to statsledere sig tilbage til politisk møde sammen med blandt andet udenrigsminister Per Stig Møller (K), mens Laura Bush og Anne-Mette Rasmussen tog til Holte, hvor de besøgte Børnehuset, som er statsministerfruens normale arbejdsplads. Ved Børnehuset var der også et stort sikkerhedsopbud, hvor alle børn skulle afleveres inden 8.30, så de kunne blive tjekket - det inkluderede også tjek af madkassen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her