Thorning til Bush: »Vi vil ud af Irak«

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt vil have danske soldater ud af Irak om senest et år. - Foto: Finn Frandsen.
Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt vil have danske soldater ud af Irak om senest et år. - Foto: Finn Frandsen.
Lyt til artiklen

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt benyttede sin korte samtale med USA's præsident til at forberede ham på, at de danske tropper i Irak bliver trukket hjem, hvis hun bliver statsminister. Det oplyser hun til Politiken. »Jeg sagde, at hvis vi kommer i regering, så vil vi være venner af Amerika, men vores tålmodighed i Irak løber ud næste år.« Så du har sagt direkte til ham, at tropperne trækkes hjem næste sommer, hvis du kan bestemme? »Ja«. Skærpet trussel Dermed skærper Socialdemokraterne deres trussel om at fjerne støtten til at sende danske soldater til Irak ud over sommeren 2006, når det nuværende mandat udløber. Ifølge Helle Thorning-Schmidt reagerede præsident Bush på meldingen ved at nikke og anerkende synspunktet. »Og så sagde han, at han også var optaget af at få fred, og han mente, der var fremskridt på den front. Så takkede han os for det, vi har gjort hidtil,« siger Helle Thorning-Schmidt til Politiken. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) hørte Helle Thorning-Schmidt tale med Bush og reagerede straks: »Man skal være meget forsigtig med at sætte en dato for tilbagetrækning. Det vil bare give terroristerne endnu mere ambition, at de har en dato, de skal vente på,« siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her