I stedet for at lange ud efter Tony Blair, bør den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, lytte til ham. For Storbritanniens premierminister og nyslåede formand for EU har fat i den rigtige ende, når han vil skære i landbrugsstøtten, mener den borgerlige tænketank, Cepos. 'Støtten skal ned' Både udviklingslandene og de europæiske forbrugere vil få gavn af Blairs planer, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen. »Det er meget uhensigtmæssigt at opretholde det nuværende støtteniveau. I høj grad er det ulandene, der betaler prisen for den høje EU-støtte til landbruget, hvor 40 procent af budgettet går til landbruget. De kan ikke afsætte deres varer på det europæiske marked«, siger cheføkonomen. Han tilføjer, at EU's borgere også betaler en pris gennem skattesystemet til landbrugsprodukterne, og at fødevarerpriserne er for høje på grund af landbrugsordningen. Boel-kritik Mariann Fischer Boel har afholdt en tale ved en landbrugsmesse i Storbritannien, hvor hun ikke lagde fingre imellem i sin kritik af Blairs planer om at reformere EU's omdiskuterede landbrugsstøtte. Hun mener, at Blair nu løber fra den aftale, som EU-landene i enighed indgik i 2002 under det danske formandskab om at fastfryse udgifterne frem til 2013. Blair 'vil bryde løfter' »At bryde løfter og lege med tusinder af bønders og deres familiers fremtid er ikke den bedste måde at vinde tillid fra skeptiske borgere. Er det det Europa, vi vil give dem«, spurgte hun blandt andet i sin tale, hvor hun også sagde: »Det er godt, at europæisk landbrug kommer i nyhederne. Det er et emne, der er en seriøs diskussion værd. Men jeg må sige, at jeg er alvorligt bekymret over nogle af de idéer, som en stor del af diskussionen drejer sig om«. Hvis det er dårlig aftale, skal den laves om Cepos påpeger, at en aftale ikke nødvendigvis er en aftale. »Hvis man har lavet en aftale, der ikke er god, så må man jo ændre på det. Derfor bør Mariann Fischer Boel og også regeringen lytte til de gode råd, der kommer fra Tony Blair«, siger Mads Lundby Hansen. Tag bestik af hollandsk og fransk nej Også hollændernes og franskmændenes nej til den kuldsejlede EU-forfatning bør tages med ind i overvejelserne, mener han. »Jeg tror, at en del af skepsissen mod EU handler om, at befolkningen ikke kan se det fornuftige i at bruge 40 procent til at betale støtte til landmænd. Det skal selvfølgelig aftrappes over en årrække og ikke på én gang. Men det vigtige er, at man EU beslutter, at der skal begynde at ske noget her«, siger han.