Fireårig kørte far over med traktor

Lyt til artiklen

En landmandsfamilie fra Skaven i Vestjylland undgik i lørdags på heldig vis en familietragedie, da en fireårig dreng kom til at køre sin far over med en traktor. Drengen var med i marken og arbejde, da han kom til at sætte den flere ton tunge traktor i bevægelse, mens faderen stod foran maskinen. Slap billigt Traktoren kørte over faderens krop og det ene ben, men han slap fra ulykken med knubs. »Faderen var meget heldig at slippe med knubs og blå mærker. Det kan skyldes den bløde jord. Men var han blevet kørt over hovedet, havde han nok ikke sluppet så billigt«, siger vagthavende ved Ringkøbing politi. Hurtig nabohjælp En nabo fik tilkaldt en ambulance, og på Holstebro Sygehus kunne lægerne efter undersøgelser konstatere, at der intet alvorligt var sket. Manden blev udskrevet samme aften. Ifølge politiet kan årsagen til ulykken have været, at traktoren har stået i frigear, så der kun har skulle et enkelt tryk på en knap til for at sætte traktoren i bevægelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her