Boligmarkedet er nu blevet så lukrativt for sælgere, at ganske almindelige danske familier spekulerer i at eje både to og tre boliger. Det skriver I Dag Industriens Dagblad. Fritidsspekulanterne er typisk par i fyrrerne, som har gjort et såkaldt forældrekøb for at hjælpe et studerende barn til en attraktiv bolig og samtidig har sat penge i et sommerhus. Og der er mange penge at tjene. Gode penge at tjene Konsulent Henrik Hauthorn fra ejendomsmæglerkæden Home oplyser, at en typisk dansk boligspekulant-familie har kunnet tjene cirka 100.000 kroner om året efter skat og udgifter på et forældrekøb af en lejlighed eller et sommerhus, som lejes ud. Han vurderer, at det typisk vil koste en familie cirka 1000 kroner om måneden, hvis de vælger at købe og udleje en studielejlighed til deres barn. »Og det er småpenge i forhold til den gevinst, som familierne opnår, når lejligheden igen bliver solgt,« siger han.
Boligmarkedet gør os til spekulanter
Lyt til artiklen