Høj sol over Danmark får nu charterbranchen til at holde udsalg. Sommerudsalget løber fra mandag til og med torsdag og skyldes, at de danske charterselskaber har ledige pladser på flyene til Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien og Kreta. Ifølge salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour udbyder rejsearrangørerne 1000-1500 rejser med afgang senest torsdag for mellem 1000 og 2000 kroner under normalprisen. Alle de nedsatte rejser er af en uges varighed. Vejrudsigten for den kommende uge kan dog nok få smilet frem hos rejsearrangørerne, mens det for de fleste andre danskere er dårligt nyt. En koldfront vil ifølge DMI natten til tirsdag bevæge sig op over Danmark fra sydvest, ledsaget af regn og torden. I de følgende dage ventes temmelig ustabil luft at befinde sig over Danmark. Tirsdag Skyet med regn og torden mange steder og svag til jævn vestlig vind, men først på dagen endnu tørt i de nordlige og østlige egne med jævn til frisk sydøstlig vind. Dagtemp. mellem 17 og 22 grader, på Bornholm op til 25 grader. Til natten fortsat perioder med regn og torden i de nordlige og østlige egne. Temp. mellem 12 og 17 grader, og ret svag skiftende vind. Onsdag I de nordlige og østlige egne mest skyet med regn og tordenbyger. I resten af landet mest tørt med mulighed for lidt sol. Svag til jævn vind mest fra øst og sydøst og dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 10 og 15 grader. Torsdag og fredag Nogen sol, men der kommer også regn og tordenbyger. Svag til jævn vind omkring øst og dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 10 og 15 grader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























