EU er allerede et tema i undervisningen, og det skal naturligvis fortsat have en central placering. Det siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland have opprioriteret undervisningen om EU i folkeskolen. Han mener, at de afslørede en afgrundsdyb kløft mellem EU-landenes regeringer og unionens befolkninger i spørgsmålet om forfatningstraktaten og udvidelsen af EU-medlemskredsen. Anders Bondo Christensen mener, at det er utrolig vigtigt, at politikerne ikke får lavet beskrivelser af undervisningen, der i virkeligheden kommer til at indsnævre, hvad der skal undervises i.
Haarder vil have EU på skoleskemaet
Lyt til artiklen