Vi gør det aldrig igen. I lørdags var Politiken så letsindig at efterlyse forklaringen på en af opgaverne til forsvarets intelligenstest. Opgaven lød: Hvad er det sidste tal i rækken: 572937 - 84632 - 4657 - 624 - 38 -.....? Vi vidste på forhånd, at det sidste tal skulle være 1. Men vi vidste ikke, hvorfor, og en række læsere var lige så rådvilde. Og så var det, at vi bragte en efterlysning i avisen. Med det resultat, at vores stakkels omstilling blev kimet ned, så det var næsten lige så svært at komme igennem til Politiken som til TDC's kundeservice. Og ikke nok med, at telefonerne kimede. Da de ansvarlige mødte på jobbet mandag morgen lå der langt over 2.000 mail fra læserne med løsninger samt utallige beskeder om, at vores mailbox havde overskredet det tilladte. Vi takker hjerteligt for alle henvendelserne og undskylder samtidig, at vi desværre så os nødsaget til at slette stort set dem alle uden at have læst dem. Ikke videre høfligt, men omstændighederne taget i betragtning, håber vi på tilgivelse. Og nu til det egentlige. Løsningen. Hvorfor skal det sidste tal være 1? Det skal det, fordi talrækkerne 572937 - 84632 - 4657 - 624 - 38 har tværsummene 33 - 23 - 22 - 12 - 11. Det vil sige skiftevis minus ti og minus en. Derfor slutter talrækken med 11 minus 10 = 1. Sådan som blandt andre Hanne Pedersen har skrevet i et brev til Politiken. Vi takker igen og erklærer samtidig sagen for afsluttet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager