Venstre vil gøre det lettere for veluddannede udlændinge at få opholdstilladelse i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Det skal ske ved at bruge et særligt pointsystem. Udlændingene skal have point alt efter uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, erhvervserfaring, alder, jobtilbud og ægtefællens tilpasningsevne. 'Tiltrække de dygtige' Meningen er, at pointsummen kan vise, om den enkelte udlænding kan vurderes som et plus for samfundet, siger Venstre: »Vi skal ikke kun tiltrække højtuddannede udlændinge, hvis vi mangler dem i specielle fag eller sektorer. Vi skal skabe en generel tiltrækning af dygtige medarbejdere og forskere«, siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen. I dag kan eksperter få ophold, men kun hvis der ikke kan skaffes dansk arbejdskraft. V: Ingen lempelse Venstre understreger, at der ikke er tale om at lempe regeringens udlændingepolitik. »Andre lande har allerede indført pointsystemer for udenlandske videnarbejdere«, forsikrer Troels Lund Poulsen overfor Jyllands-Posten. Konservativt nik Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen oplyser, at regeringen i øjeblikket arbejder internt på en præcis model. Han ønsker ikke at kommentere forslaget fra Venstre, men han afviser det ikke: »Vi får brug for mere velkvalificeret arbejdskraft, hvis vi fortsat skal kunne konkurrere på et stadigt mere globaliseret marked. Derfor skal vi gøre alt for at tiltrække udenlandske specialister«, siger Bendt Bendtsen. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er skeptiske over for forslaget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























