Næsten 3500 milliarder kroner skal der til, før man kan købe alle villaer, lejligheder, sommerhuse, virksomhedsbygninger og grunde i Danmark. Det frem går af sammentælling af samtlige offentlige ejendomsvurderinger i 2004 som Ritzaus Bureau har lavet i samarbejde med DICAR. Men hvis man kun vil købe en kommune, er der lidt for enhver pengepung. Læsø er billigst I toppen finder man de største byers kommuner, der selvfølgelig har flest ejendomme. Det er København til 383 mia., Aarhus til 191 mia., Odense til 94 mia., og Aalborg 86 mia. kroner. I bunden af listen finder man Thyholm, Læsø, Højer og Marstal. Hvor for eksempel ferieøen Læsø i Kattegat »kun« koster 1,6 mia. kroner - på papiret. For i den virkelige verden er prisen på Danmark langt højere end de offentlige ejendomsvurderinger. Ifølge en af de store ejendomsmæglerkæden EDC, kan man i gennemsnit lægge 24 procent oven prisen. Dyrere i virkeligheden »Den offentlige ejendomsvurdering kan bruges til at beregne, hvor meget du skal betale i skat. Derudover er det en rettesnor for niveauet i kommunen, men ellers kan man ikke bruge tallet til ret meget«, siger informationschef i EDC-gruppen, Jan Nordmann. Spændet mellem den offentlige ejendomsvurdering og de reelle salgspriser bliver tilsyneladende større og større. I 2002 havde EDC registret en forskel på 17 procent, mens den i 2004 altså var steget til 24 procent, således at ejendomme - villaer, lejligheder og fritidshuse - i gennemsnit sælges knapt 200.000 kroner over den offentlige ejendomsvurdering. Forsigtighedsprincippet Hos Told og Skattestyrelsen forklarer kontorchef Jens Perch Nielsen, at forskellen primært kan forklares ud fra to ting. Det ene er husprisernes generelle himmelflugt, der gør, at vurderingerne halter bagefter. Og det andet er det forsigtighedsprincip, der ligger bag tallene, som skal sikre, at ingen uretmæssigt bliver beskattet for højt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























