Kommuner vil have ekstra penge til bodeling

Der er ingen rationaliseringsgevinster at se frem til for de 11 kommuner, som skal deles i forbindelse med kommunalreformen. Personalet har dobbelt travlt, fordi det skal forholde sig til to nye sammenlægningskommuner, og i øjeblikket er der udsigt til, at den it-mæssige deling kommer til at ske manuelt. Den fælles udsigt til ekstraordinært mange udgifter har fået de kommuner, der skal deles, til i fællesskab at gøre indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opmærksom på, at de forventer, at staten vil dække udgifterne. Ekstraordinære udgifter Hanne Nielsen, der er socialdemokratisk borgmester i Langå Kommune, siger, at det især er små kommuner, der skal deles og dermed er blevet pålagt den ekstraordinære udgift. »Personalet her i Langå skal deltage i forhandlinger både i den nye Randers og den nye Favrskov Kommune samtidig med, at de skal holde Langå kørene. Det i sig selv koster ekstra overarbejde«, siger Hanne Nielsen. Medarbejderne i Langå Kommune skal altså ikke alene forholde sig til de to nye sammenlægningskommuner, Randers og Favrskov, men også til de ni kommuner, der ud over Langå selv indgår i de to kronjyske kommunesammenlægninger, nemlig Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev i Favrskov Kommune og Havndal, Nørhald, Purhus, Randers og Sønderhald, som den nye Randers Kommune kommer til at består af. Alt skal værdisættes Desuden er der hele bodelingen af Langå, som skal gennemføres uden, at der er nogle erfaringer at trække på andre steder fra. Alt skal værdisættes, inden det bliver splittet op til de to nye kommuner. Og alle elektroniske data ser i øjeblikket ud til at skulle deles manuelt. »Vi har fået at vide af KMD, at en stor del af vores arbejde som delingskommune nok kommer til at foregå manuelt, så det kan komme til at volde os problemer«, siger Hanne Nielsen. Kun penge til sammenlægninger I den aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening netop har indgået om de økonomiske rammer for næste år, er der taget højde for, at der kan være nogle ekstraordinære omkostninger ved at lægge kommuner sammen. »Imidlertid står vi også over for en delingopgave, og regeringen bør anerkende, at det også medfører engangsudgifter. Der er ingen tvivl om, at udgiften til deling er væsentligt større end udgiften til sammenlægning, skriver de 11 borgmestre til indenrigsministeren og tilføjer, at der ikke på samme måde opstår effektiviseringsgevinster ved at dele kommuner. Måske endda tværtimod«.