To medlemmer af rockergruppen Hells Angels er blevet løsladt af de juridiske dommere i en narkosag i Vestre Landsret i Viborg, hvor nævningene ellers havde dømt dem skyldige. Den ene af de løsladte er præsident for rockergruppen i Randers. De to mænd var tiltalt for have overdraget henholdsvis 25 kilo hash, 3 kilo amfetamin og noget kokain til en tredje mand, der også står tiltalt i sagen. Dommere skal være enige I en nævningesag skal de tre juridiske dommere være enige med de 12 nævninge, hvis retten skal dømme skyldig. Og det var ikke tilfældet i denne sag. De juridiske dommere valgte at løslade de to mænd. Det er derefter op til anklagemyndigheden, om sagen skal gå om ved et nyt nævningeting. Den tredje mand blev kendt skyldig i narkosagen, og nævningene voterer stadig over hans straf.
Dommere underkender nævninge i rocker-sag
Lyt til artiklen