»Vi fører sagen for at vinde!«. Sådan sagde chefen for Udenrigsministeriets folkeretskontor, Peter Taksøe-Jensen, efter at han havde repræsenteret staten i en kontroversiel sag, der har præget den danske samfundsdebat i årtier. Sagen handler om fagforeningstvang, og den har bragt regeringen i en svær dobbeltrolle: Lovlige i Danmark På den ene side vil regeringen hjertens gerne afskaffe de såkaldte eksklusivaftaler, hvis bare der var flertal for det i Folketinget. På den anden side er det regeringens pligt at argumentere for eksklusivaftalerne, så længe de er lovlige i Danmark. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har nu for alvor fat på de to sager, som er anlagt af danske borgere, der er blevet fyret, fordi de ikke ville melde sig ind i et LO-forbund. Igennem to timer hørte rettens 17 dommere på parternes argumenter. Og formanden for Kristelig Fagbevægelse, Søren Fibiger, der repræsenterer én af sagsøgerne, var godt tilfreds med dagens forløb. »Vores advokat havde en god procedure, og regeringens forsvar forholdt sig slet ikke til det principielle, nemlig frihedsbegrebet. Det gik mere på, at det er en politisk følsom sag, og at de to sagsøgere sagtens kunne finde et andet job«, siger Søren Fibiger. 'Ikke en debatklub' Netop frygten for at regeringen slet ikke vil føre sagen for fuld kraft, har fået Socialdemokraternes Thomas Adelskov til at kalde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd. »Det er en skandale, hvis regeringen ikke gengiver Folketingets synspunkter loyalt. Det er jo ikke en debatklub, det her«, siger han. Men Peter Taksøe-Jensen afviser blankt, at Udenrigsministeriet fører sagen for at tabe. »I delegationen bestræber vi os på at vinde sagen. Dels fordi det ikke skal være en domstol i Strasbourg der skal ændre dansk lov, dels fordi vi rent faktisk mener, at de danske regler på området er tilpasset retstilstanden ved menneskeretsdomstolen«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























