Professor Festo Bahendwa, Iranga University College i Tanzania, skulle for nylig have været censor ved et ph.d.-forsvar på Det Teologiske Faktultet ved Aarhus Universitet. Men han måtte nøjes med at deltage i eksaminationen hjemme fra Tanzania via e-mail. Han nåede nemlig aldrig at få indrejsevisum til Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad. Eksemplet er blandt mange på, at det er blevet sværere at få både forskere, undervisere og studerende fra udlandet til Danmark siden terrorangrebene mod USA 11. september 2001, især som følge af opstramningen af udlændinge- og terrorlovgivningen. Generende for forskningen Rektor ved Syddansk Universitet Jens Oddershede finder det generende for forskningen, men han glæder sig dog også over, at Udlændingestyrelsen generelt er blevet mere fleksibel til at behandle visumansøgninger end for få år siden. Jens Oddershede er næstformand i Rektorkollegiet, som netop har undersøgt problemets omfang på de videregående uddannelser. »Generelt er situationen efter 11. september 2001 blevet vanskeligere for forskningen. Det er blevet sværere at udveksle informationer og personer over landegrænserne, fordi alle lande opruster på sikkerhedsområdet«, siger Jens Oddershede. I meget god tid Analysen fra Rektorkollegiet viser dog også, at de videregående uddannelser generelt godt kan få de udenlandske eksperter til landet, de ønsker, men i en del tilfælde skal der søges om visum i endog meget god tid. Geografisk ligger de største vanskeligheder i at få personale og studerende hertil fra USA og fra lande, hvor risikoen for terror vurderes at være høj. Vil man for eksempel have en gæsteforelæser fra Indonesien, bør man nok begynde at søge om tilladelserne et halvt til et helt år, før indrejsen skal foregå, lyder rådet fra Svend Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























