Går sommerferien til udlandet, især til Egypten, Tyrkiet eller Thailand, gælder det om at holde sig langt væk fra de populære henna-tatoveringer. De midlertidige tatoveringer, som sælges på blandt andet strande og gågader, indeholder farvestoffet PPD, som er stærkt allergifremkaldende, advarer Miljøstyrelsen. Har man først udviklet allergi mod PPD, er den svær at slippe af med igen. Særligt middel tilladt I EU er det ulovligt at bruge farver med PPD i henna-tatoveringer, men ifølge Miljøstyrelsen sker det alligevel på en række feriesteder, ligesom stoffet bruges uden for EU. »For at være på den sikre side anbefaler vi, at både børn og voksne helt holder sig fra at blive malet med hennafarver«, siger kemiker Anette Ejersted fra Miljøstyrelsen Kemikalier.
Henna-tatoveringer kan give allergi
Lyt til artiklen