Hommel blev bedt om 'at skrue bissen på'

Den danske lejr Camp Eden i Irak. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Den danske lejr Camp Eden i Irak. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Chefen for efterretningstjenesten i Camp Eden, oberst Henrik Kolding, modtog den 25. februar 2004 en skriftlig instruktion fra Forsvarsakademiet, der gik ud på, at man skulle passe på med at være for venlig overfor irakerne. 'Man er indimellem nødt til at skrue bissen på, for at få noget ud af dem', lød instruksen fra kaptajn Henrik Simonsen, som i dag sad i vidneskranken i Københavns Byret, hvor afhøringsofficer Annemette Hommel samt fire militærpolitifolk er anklaget for at have overtrådt den militære strafferet i forbindelse med deres behandling af tilbageholdte irakere. Tjenstlig instruks Henrik Simonsen forklarede, at mailen var en tjenstlig instruks. Han havde selv undervist størstedelen af personalet, der arbejdede i Irak i efterretningstjenesten, herunder Annemette Hommel, i reglerne for afhøringer. I mailen skriver Henrik Simonsen endvidere, at det er fordi irakerne har et andet forhold til løgn og sandhed, at man bliver nødt til at benytte 'en hårdere facon, end det vi underviste i'. Kun møntet på samtaler med lokale irakere Baggrunden for at Henrik Simonsen sendte instruksen, var samtaler med officerer fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som havde fortalt Henrik Simonsen om deres erfaringer i Irak. Selv om det ikke direkte fremgår af mailen, forklarede Henrik Simonsen, at instruksen ikke var møntet på udspørgningerne af tilbageholdte irakerne, men blot handlede om de almindelige samtaler med lokale irakere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her