En 28-årig mand er blevet varetægtsfængslet i syv dage, sigtet for at have deltaget i en gruppe Nørrebro-borgeres angreb på en dørmand på spillestedet Rust i Guldbergsgade i slutningen af maj. Manden nægter sig skyldig i sigtelsen, oplyser politiet til Ritzau. Overfaldet skete i maj, da medlemmerne af en lokal bande angreb dørmanden, der forsvarede sig ved at affyre en stribe skud mod gruppen. Voldsmand dræbt En af voldsmændene, Ammar Mahmud Hasan, blev dræbt, mens hans bror blev kvæstet ved sammenstøddet. Sidstnævnte blev få dage senere befriet, da en gruppe maskerede mænd stormede den afdeling på Rigshospitalet, som han lå på. Gruppen angreb en sygeplejerske og et par fængselsfunktionærer og fik den voldssigtede bror med sig ud fra stedet. Broderen frygtes at være stukket af fra Danmark. Den seneste anholdelse følger en varetægtsfængsling 17. juni, hvor en 24-årig mand - ligeledes sigtet for at være en del af tæskeholdet mod dørmanden - blev varetægtsfængslet i 12 dage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























