Efter den senere tids debat om danske skrotfærger kommer sagen fredag op på et møde i Luxembourg mellem EU's 25 miljøministre. Miljøminister Connie Hedegaard (K) kommer på en svær opgave, fordi hun sammen med formentlig 22 EU-kolleger skal forsøge at overtale Grækenland og Malta til at acceptere en stramning af lovgivningen. Målet er at lukke et hul i den internationale lovgivning, der gør, at en færge på sin vej til udlandet pludselig kan klassificeres som udtjent skrot og dernæst optræde på en indisk strand, hvor den bliver skåret i småstykker uden videre hensyn til miljø eller sikkerhed. Af andre emner på mødet er EU's grundvandsdirektiv, EU's kemikalielovgivning, og gmo-majsen MON863.
EU diskuterer strammere lov om skrotfærger
Lyt til artiklen